en del af festivalen Live Art for Børn, 6.-16.februar 2014
Lucas, Victor Numi og Kirks hule. Fanget på havets bund |
Hulerum var en undersøgelse af, hvordan mennesker udtrykker sig gennem deres rum og deres hjem. Et "mit sted", der kan anskues som et tredimensionelt portræt af det menneske, der beboer det. Hjemmet afspejler både, hvem man er, og hvem man gerne vil være.
Hulerne blev skabt sammen med 5 årige fra børnehaven Stenurten fra Nørrebro og fra børnehaven Vartov i Indre By. Børnene valgte et tema for hulen, som de derpå byggede og indrettede sammen med Seimi Nørregaard og hendes assistent Lærke Christina Hansen, samt voksne fra børnehaverne.
Liva, Pil og Kalles hule. Til te i slotshulen
Hulerne udviklede sig fra dag til dag i en vekslen mellem legen i og konstruktion af hulerne. Hulerne blev udstyret med stemning i form af lyd, lys, dufte, objekter i hulen. De udvidede sig og fik flere lag gennem iscenesatte og fortalte historier, samt forbindelser mellem hulerne med butikker, billetter og beskeder.
Besøgende var velkomne til at bygge sin egen hule, bygge videre på de eksisterende eller lege i dem.
Vilfred, Alma og Isaks hule. Skoven i skabet. |
Hulerum var en del af festivalen Live Art for Børn, 6.-16.februar 2014
Projektet er støttet af Statens Kunstfond under Huskunstnerordningen.